Novellekonkurrence: Tårnby2050
Skriv en fremtidsfortælling og deltag i Avisen 2770 og Tårnby Biblioteks novellekonkurrence.
Af Laura Michelsen
Så er det tid til at lukke op for fantasien og komme til tasterne. Der er både æren og gavekort på spil i konkurrencen om at skrive den bedste novelle. Emnet er Tårnby2050, og du bestemmer hvordan det skal udfoldes. Er der f.eks. håb, frygt eller forventning på spil i din fortælling om fremtidens Tårnby? Er det en gyser eller en kærlighedshistorie? Og hvem er hovedpersonen? Vi glæder os til at læse din historie.
Formelle krav:
Konkurrencen er for alle mellem 14 og 100 år.
Novellen må højst fylde to A4 sider med skriftstørrelse 12 eller 8000 anslag.
Fristen for indlevering af novellen er mandag d. 6. april.
Vinderen kåres ved en reception på Verdens Bogdag d. 23. april kl. 17.
Vindernovellen bringes i Avisen 2770.
1. præmie: Gavekort à 500,- kr.
2. præmie: Gavekort à 250,- kr.
Novellen med dit navn, adresse, tlf.nr. og alder sendes på mail til lnm.hb.uk@taarnby.dk eller afleveres i Info på Hovedbiblioteket att.: Laura Michelsen
Juryen består af redaktør af Avisen 2770 Ulf B. Bjørton, forfatter Sarah Engell og bibliotekarerne Laura Michelsen, Mona Eisby og Mona Munck-Lindblom.